Søndagens tur med gåklubben blev ikke særlig lang. Kun 4,5 km. Turen gik til Roskilde i bil. Parkerede ved Scandic Hotel hvor der lå en, for de fleste af os, ukendt P-plads.Gåturen første etape var en tur rundt on det hedengange Roskilde Ring. Her blev der fra 1955 til 1968 blev kørt motorløb. Idag er anlægget omdannet til Roskilde Ring Park. Her kunne vi så gå og forestille os hvordan det var dengang. Enkelte kunne svagt huske det. Scandic Hotel tog sig også en del bedre ud fra denne vinkel.
Sidste etape af turen gik til Musicon, - Roskildes nye, spændende kreative bydel. Området har en fortid som grusgrav, losseplads og betonvarefabrik. Nu huser det Roskilde Tekniske Skoles nye bygning, Musiconkollegiet, ungdomsboliger og skaterbanen Rabalderparken. Kunsten er også flytte ind i flere af de gamle bygninger. I ombyggede
skibscontainere er cafeer og første spadestik er taget til
familieboliger som er døbt Bifaldet.Det mest iøjnefaldende i Musicon er det gylne museum Ragnarock. De er et besøg værd, men det må blive en anden dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar