Selv om solen skinner fra en skyfri himmel så er det umiskendeligt blevet koldere. Derfor var det også tid at tænke på vinterbrændsel. Sidste pose træpiller var taget i brug, så man kan vist godt sige at det var rettidig omhu at der kom 3 paller træpiller til morgen. Nu skal fyret køre 2 gange i døgnet og ikke kun 1 gang hver 3. dag, for fryse gider jeg godt nok ikke.
Det gode vejr blev også udnyttet til at fjerne en hel skov af små ahorn og hyld under og omkring grantræerne. Måtte have en greb til hjælp, for det er nok et par år siden at jeg har været derinde under. Jo, man keder sig bestemt ikke med hus og have, - nå men intelligente mennesker keder sig vist aldrig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar