Sider

onsdag den 3. juni 2015

Mand over bord fra Søløven

 
På vores 4 timer lange sejltur med dykkerskibet Søløven i lørdags fik vi også en redningsaktion med helikopter at se. Selv om man har set det fra en havnekaj eller på tv så er det noget ganske andet at være på skibet, se manden der ligger i vandet og høre helikopteren ankomme.                                                                             Den er godt nok stor når den er så tæt på. Den larme også og genererer en masse vind.                                                                                                                                                                                                 
. Helikopteren var en af de store, vistnok en canadisk som der kan være 8-10 mand i. To mand blev firet ned på skibet og så gik selve redningen i gang. Endnu en mand blev firet ned da helikopteren holdt stille over manden i vandet.                                                                                                     
Det tog noget længere tid end vi havde forestillet os at få ham spændt fast og få ham hevet op af vandet. Det så også temmelig besværligt ud at få ham sænket ned på skibet, men der var også god vind. Nu var det jo så en øvelse denne gang og øvelse gør mester og vi fik at vide at både ham fra helikopteren og manden i vandet aldrig havde lavet øvelsen før. Spændende at se.                               
Da helikopteren skulle flyve hjem vippede den lige ganske lidt til siden ind mod skibet hvilket gjorde at vi fik en afskedshilsen i form af et form af et brusebad som rotoren hvirvlede op. Ikke pænt gjort!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar