Forleden skinnede solen hele dagen. Alt var hvidt og meget lyst, - lige vejr til en lille travetur. Alt det pladrede var blevet til fast grund for der var et par graders frost. Ikke en vind rørte sig så der var dejligt i solen. I skyggerne var der noget koldere, man kunne virkelig mærke solens magt. Per skulle lige ud og se om hans båd havde det godt derude i Herslev Havn. Det havde den, - der var intet at bemærke og så gik vi en lille tur langs vandet. Smukt, men ikke meget liv ud over svanerne og en lille rødben der svømmede rundt mellem nogle sten og søgte efter føde. Frem og tilbage, - ved ikke hvad de lever af, men den var meget ihærdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar