Sider

mandag den 23. februar 2015

Fugleflugt og ønskedrømme 2

På sådan en råkold februardag med slud og kraftig vind fra syd kan man godt drømme om varmere himmelstrøg. Der er f.eks. mellem 25 og 28 grader i hele New Zealand i dag. Ville det ikke være dejligt at køre rundt dernede i en autocamper? Fri som fuglen. Bare nyde det dejlige land igen.
Havde jeg penge nok ville jeg rejse og se alt det jeg endnu mangler at se. Alene eller helst sammen med Per. Jeg ville gerne se mere af USA, - f.eks. Yellowstone og de sydlige stater Texas, Louisiana og Mississippi. Jeg ville også gerne se mere af det vestlige Canada og Alaska. Et krydstogt fra Buenos Aires og syd om Sydamerika til Santiago i Chile ligger også højt på ønskelisten. Jeg ville også gense mange af de steder jeg forelskede mig i på tidligere rejser.
New York, Singapore, Hong Kong, Sydney og Lapland. Men som Bente siger, - vi kan jo ikke rejse altid. Ærgerligt! Det ville ellers være dejligt for det er på rejserne vi fungerer bedst sammen. Hverdagen med alle dens fortrædeligheder kan nogen gange være svær at handle. Ved ikke altid om man er købt eller solgt, - inde eller ude. Mon ikke det snart er min tur til at vinde i Lotto??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar