Sider

tirsdag den 6. januar 2015

Fugleflugt og ønskedrømme

Nogle gange kan man godt ønske sig at man var et andet sted, - ikke bare et andet sted men også i en anden tid. Man skulle have en tidsmaskine ligesom i julekalenderen.  Man sidder bare her i pandekagehuset i et morads af kaotiske følelser og føler sig afmægtig. Føler sig i vejen og ikke velkommen visse steder. Ikke rart vil jeg bare sige. Bestemt ikke rart. Måske bliver det bedre, - arbejder kraftigt på at finde hoved og hale i det hele. Svært, - meget svært endda. Så går tankerne tilbage til Ølstykke, i det lille rækkehus og en bestemt aften der. En aften med drømme, - store drømme og en masse kærlighed. Den aften blev John Denvers sang Somdays are Diamonds vores sang. Håber snart jeg finder et par diamanter,- lige for øjeblikket er der for mange sten. En anden sang, - en med længsler i fandt vi en sommeraften på terrassen. Gad vide hvem vi tænkte på hver især da vi hørte den? Den hedder Pretend to love me tonight og er fra en debutplade med Stevie Agnew.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar