Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Sider
▼
torsdag den 5. december 2013
Danmark melder storm, - alle sejl er rebet.
Så er der varslet endnu en storm med vindstød af orkanstyrke i Danmark. Det er kun en måned siden vi havde den sidste. Vi har været ude i Herslev Havn og trække Pers nyanskaffede jolle i sikkerhed for stormens rasen. Nu står den mellem to store solide både så der skulle ikke kunne ske noget med den. Herhjemme er skraldespandene ved gavlen blevet trukket i sikkerhed så de ikke flyver ud på vejen og skaber farlige situationer for trafikken. Blomsterne ved køkkendøren er er sat mere hensigtsmæssigt så de mindste krukker står i læ mellem de store. Sidder lunt indendørs og hører julemusik, men hørte lige at både Storebæltsbroen og Øresundsbroen nu er lukket for al trafik. Alle tog kører også med nedsat kapacitet. Og det er kun lige begyndt. Måske får vi også sne for temperaturen falder.
Jeg håber du overlever din store storm! Held og lykke!
SvarSletThank you, - i did.
SvarSlet