Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Sider
▼
onsdag den 20. februar 2013
Vinterferie i pandekagehuset
Der er jo nok nogen der vil påstå at vi gamle ikke holder ferie eller måske nærmere at vi gør det hele tiden. Det er både rigtigt og forkert. Det er rigtig nok at vi ikke har et arbejde uden for hjemmet længere, men det betyder jo ikke at vi ikke laver noget. Vi prøver også at holde fast i at der er forskel på hverdage og weekender. At strukturere vores dage. I denne uge holder vi vinterferie her i Lejre. Der bliver kun lavet ganske få nødvendige ting. Vejret er for koldt til at arbejde i haven, både i vores egen og andres. Per har savet et par grene ned på birken som vimplen altid hang fast i og så har han et større projekt igang omkring en røgeovn han vil lave til at røge de fisk han fanger og andre gode sager. Det er endnu kun nået til computeren og skriveblokken. Selv kigger jeg på USA, - mere specifikt Yosemites campingpladser. De indgår jo i vores næste store rejseplan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar