Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Sider
▼
onsdag den 19. september 2012
USA i mobilhome
En tur i mobilhome skal planlægges i rigtig god tid. Dels for at få det mobilhome vi gerne vil have på det tidspunkt vi gerne vil afsted og også til den bedste pris. Derfor er vi så småt ved at resource omkring en tur til USA i september næste år. Vi skal finde ud af hvad det er vi gerne vil se, og ud fra det lægge en rute. Vi skal også beslutte hvor lang tid vi vil bruge på det og finde ud af hvad det koster, -sådan ca. For at få mere at vide om det har vi meldt os til et rejseforedrag, se linket her. http://determintur.dk/roadshow/ . Der er en masse godt at hente på denne side og forhåbentlig også til foredraget. Vores startsted ligger fast. Det bliver San Francisco hvor jeg har familie. Vi skal også indlægge en afstikker til Calgary for at besøge Pers fætter Gordon og hans kone Rose, når vi er færdig med at køre rundt i USA. Planer har vi nok af, - penge knap så mange, men det går jo nok alligevel. For oven over alting stråler Moder Sol!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Hvis du kan lide min blog så skriv gerne en lille hilsen/kommentar