En verden i ubalance

 

Nu er det snart 2 år siden at Corona indvaderede verden. Mundbind, håndsprit, karantæne, vaccinationer, test og selvisolation er ord vi hører mange gange dagligt. Og vi, her i Danmark, vaccinerer og tester os som myndighederne forskriver. Det er til at leve med, hvis det er prisen for at holde sig fri af sygdommen, men det er ikke noget man vænner sig til. Men sådan ser verden ud nu og måske endda de næste mange år. Her i den vestlige og velhavende del af verden er der vacciner og test til alle der vil tage imod det. Ganske anderledes ser det ud i resten af verden og særligt i de fattigste lande er der mangel på både vacciner og test. De rige lande deler ikke med dem, hvilket jeg slet ikke forstår at de tør lade være med. Virus spredes jo over landegrænser, derfor vil det være hjælp til selvhjælp at dele og hjælpe disse lande med vacciner. Hvornår går det mon op for verdens ledere? Denne ubalance skal der rettes op på, for ellers tror jeg bare vi får et utal af nye coronavarianter.

En helt anden slags stik

 Alle snakker om det. Første stil, andet stik og tredje stik. Jeg har fået dem jeg kan tikomme, indtil videre. Der kommer nok flere, for Corona forsvinder nok ikke. Igår var det en helt anden slags stik jeg fik. Jeg plantede mine kaktus om. Disse smukke stikkende planter skal man omgås med forsigtighed. Udstyret med tykke havehandsker, passende urtepotter og kaktusjord, gik jeg til sagen. Resultatet var smukt plantede kaktus i passende potter og mig med utallige stikkende kaktustorne i begge hænder. Så jeg har fåetstik nok for et stykke tid. 

Næsten sort hvidt

 Vinterens farver er it meget sparsomme, men der er mukt også i gråhvide nuander og sort og hvidt. Se selv. Møllen i Ringsted.

Min smukke have

Først kom November med masser af regn og blæst, kedeligt vejr.  

Så nåede vi December, årets første vintermåned. Og allerede 1. December dalede de første snefnug ned og flere fulgte i dagene derefter. Smukt ser det ud. Hyd det, for nu kommer regnen