Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Sider
▼
mandag den 24. april 2017
Hvor bliver foråret af??
Vejret er vist hvad man kan kalde rigtigt aprilsvejr. Ihvertfald meget skiftende, med regn og blæst og tørvejr. Alligevel er der noget der mangler, nemlig varme. Februar og marts var varme for årstiden. Alle forårsblomsterne har blomstret længe. Alt lovede forår, men varmen mangler. Snart har vi 1. maj og stadig ingen udsigt til varme. Græsset gror ganske vist lystigt, men det er en kold fornøjelse når det skal slås og det skal gøres mellem regnbygerne. Fyret har jeg også måttet justere op igen og indkøbe flere træpiller. Skal man ud , så er det stadig vinterjakken, halstørklædet og de varme støvler der skal på. Nå, men pyt! Så må jeg jo finde den indre varme.
mandag den 10. april 2017
Forårsaktiviteter
Skøn forårsdag idag. Sov lidt længe, - helt til klokken 8. Lidt senere blev det tid til at køre til Gåklubben i Svogerslev for at se om nogen ville med på tur idag. Ikke mange, - vi var kun 3 idag, men vi gik en dejlig tur på 7,5 km i Hyrdehøjskoven. Så hjem og Skype lidt med Gert og bestille nyt abbonnement til både mobil og bredbånd. Skulle blive både bedre og billigere end det jeg har nu. Så var det blevet tid til frokost og derefter var det haven der trak. Fik hevet flere mælkebøtter op i græsplænen og revet blade væk langs stengærdet. Nu er der rigtig fint derude. I morgen går turen så til Kara for nu står det 5 sække med affald.