Efteråret er heldigvis andet end rusk og regn. Det byder også på solrige dage hvor der kan ryddes lidt op i havens stauder og trimmes lidt i drivhuset. Og fejes blade sammen, - de drysser i rigelige mængder. Det meste i haven og drivhuset er jo desværre på retur.
Græsset gror stadigvæk, men det er lidt af en våd affære at klippe det. Først langt hen på eftermiddagen er det nogenlunde tørt, - hvis der da ikke er faldet en byge. De smukke farver på treæer og buske mangler endnu, men så er der morgentågen. Se bare her hvor smukt det kan tage sig ud. Et troldelandskab.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Sider
▼
mandag den 28. september 2015
tirsdag den 22. september 2015
Styr på rejsevideoerne
Hvor tiden dog går. Året 2013 var det helt store rejseår. I januar måned gik turen til Kina med Albatros Travel. Rejsen hed Slow boat to China. Billederne og rejsedagbogen er for længst ordnet, men Per havde også sit videocamera med og filmede lidt. I September samme år gik turen til USA. Den klassiske tur i det sydvestlige USA. Vi havde denne gang allieret os med MyPlanet med hensyn til flybilletter og køretøj. Vi skulle køre rundt i en autocamper, bare en lille en på 7,5 meter og sådan en fik vi demonstreret i Ringsted nogle måneder før. Vi var også til intromøde i København hvor de forklarede alt om at rejse rundt derovre i sådan et monstrum. MyPlanet kan anbefales, - de kan deres kram og har forbindelserne så priserne bliver overkommelige. Også på denne tur blev der filmet lystigt. Nu var der bare lige den hage ved det at det hele stadig lå på videokameraet. Nu er det hele brændt ned på DVD-er lige til at smide på TV eller computer.
søndag den 6. september 2015
Naturens gavmiuldhed.
Naturen er gavmild. I min have bugner det med æbler. Har lavet årets første portion æblegrød. I drivhuset har der været masser af agurker og tomater. Har lavet et par glas asiesyltede drivhusagurker. Nu lakker det mod enden i drivhuset. Kartoflerne er også parate til at blive gravet op, mangler bare lige at der ikke kommer regnbyger hele tiden.
Også i Jeanette og Jans have er der høsttid. Har været på blommerov i deres Viktoria blommetræ. Har også plukket solbær. Nogle af blommerne blev halveret, udstenet og frosset ned i sukker. De skal bruges til tærter eller marmelade senere.
En del blommer blev spist som de var. De resterende blev konserveret hele. De er til is og desserter. Solbærrene blev der lavet marmelade af. Ikke noget færdigkøbt her.
Også i Jeanette og Jans have er der høsttid. Har været på blommerov i deres Viktoria blommetræ. Har også plukket solbær. Nogle af blommerne blev halveret, udstenet og frosset ned i sukker. De skal bruges til tærter eller marmelade senere.
En del blommer blev spist som de var. De resterende blev konserveret hele. De er til is og desserter. Solbærrene blev der lavet marmelade af. Ikke noget færdigkøbt her.