Her på Globetrotter hjemmesiden skriver jeg om mangt og meget.
Jeg skriver om Lejre og det nære og om livet i Pandekagehuset. Jeg skriver om andre steder i Danmark som jeg har besøgt eller finder interessante. Jeg skriver også om vores mange rejser rundt i Europa og til fjerne destinationer. Fire rejsedagbøger er det også blevet til. Om vores rejser i New Zealand, Kina og USA. Mangler at skrive om vores 2 krydstogter, - det ene over Atlanten til New York og det andet til Alaska. De kommer nok i løbet af vinteren. Hvem er det så jeg skriver for? Først og fremmest for mig selv fordi jeg kan og synes det er sjovt. Jeg smider links på forskellige sociale medier og kan på min administrative side se hvor mange der kigger på hjemmesiden. Jeg kan også se hvilke lande de kommer fra. Det bliver vist på et kort. Har fra start af skrevet en liste over landene og er nu nået op på 61 forskellige lande fordelt på 5 kontinenter. Mærkeligt nok har jeg flere besøgene fra Ukraine end fra Danmark. Afrika og Sydamerika er lidt tyndt repræsenteret, men dem har jeg heller ikke besøgt eller skrevet om endnu. Google Translate er jo nok en stor hjælp ellers får de jo nok ikke meget ud af det da jeg som bekendt skriver på dansk.
Bloggens rejsedagbøger er fra vores rejser til New Zealand hvor vi kørte landet tyndt i en autocamper. Så er der en rejsedagbog fra en rundrejse i Kina med sejlads på Yangtze. Den sidste rejsedagbog er fra en tur i USA i autocamper Jeg vil også fortælle om vores ferier på Samos og hvorfor vi er faldet for netop den ø. Desuden er der noget om vores hus i Sverige og ture rundt om i Danmark. Resten er hvad jeg ellers falder over af spændende sager. God læselyst!
Sider
▼
mandag den 29. september 2014
onsdag den 24. september 2014
Gensyn med Hersonnissos på Kreta
I 1985 var jeg på Kreta for første gang sammen med Ulla og Bo, - min datter og svigersøn. Boede nær Rethymnon. Ganske kort efter min hjemkomst derfra mødte jeg Per. Min begejstring for Kreta og det græske var stor og året efter lokkede jeg ham med til Kreta, - kun en uge sagde han, der er sikkert for varmt. I 1987, tog vi derned igen, - denne gang i 2 uger. I år fik vi så den ide at vi ville ned og hilse på dem vi lærte at kende dengang. Bookede derfor en uge på Hotel Dimitra og købte et par flybilletter og lejede en bil i 3 dage. Ingen danske rejsebureauer havde noget i den ende af Hersonnissos og Norwegian som vi fløj med landede kun i Chania. Derfor var vi nødt til at leje bil og alligevel var vi først på hotellet klokken 01.30. Siden sidst var der anlagt en ny motorvej fra vest til øst, men 180 km er langt i mørke. Fandt hotellet som selv med ny swimmingpool lignede sig selv. Den unge receptionist fra 1987 var nu blevet grå i toppen og han og hans søster havde overtaget hotellet efter deres far. Efter en god nats søvn skulle vi så ud at kigge på Hersonnissos. Der var et par fixpunkter vi kunne kende ellers var alt forandret. To nye veje og en masse nye bygninger var anlagt mellem den gamle hovedvej og stranden. Vores gode gamle Taverna Anatoli som dengang lå i første parket mod vandet kunne slet ikke ses nede fra stranden. Vi fandt den dog og Kostas og hans familie var der stadigvæk. Nu havde de fået både swimmingpool og hotel. Det så ud til at gå godt.
Da vi nu havde bil kørte vi også en tur til Malia og genså ruinerne der. Dengang i 1987 gik vi der helt alene, bortset fra en lille sort hund som fulgte os hele vejen. Ingen entre, - bare sorte ruiner. Nu var der gravet meget mere ud og de nye udgravninger var overdækket med store tagkonstruktioner og vi skulle betale. Efter Malia kørte vi til Lasithi Sletten. Skøn tur over bjergene. Gjorde holdt i lille by og fik øl og mesedakia eller tapas til. Meget flot, - plejer kun at følge med når man bestiller ouzo.
Næste dag kørte vi til Heraklion. Ikke noget at skrive om, - skulle nok hellere være kørt til Agios Nikolaos.
Det blev en uge med masser af sol, dejlig mad, masser af Retsina og ouzo. Traveture og strandture med badning og pitstop med en kold øl og mere ouzo. Hele 2 aftener med optræden af kretensiske dansere og græsk dans for alle. Her mødte vi bl.a. russiske Angelina og hendes mor fra Kazan. Der var rigtig mange russere i Hersonnissos. De opfører sig pænt i modsætning til nordmændene som ikke er sjove i flok. Efter mange ferier på Samos var ferien på Kreta en anderledes ferie. Synes ikke forandringen i Hersonnissos var til det bedre og kan måske godt forstå at danske rejsebureauer ikke længere har hoteller i den østlige ende af byen. Ferien sluttede med en festlig middag på Taverna Anatoli. Lam a la Kostas. Vin og masser af ouzo. Mange kram til afsked. Havde vist lidt ondt i hovedet og blundede lidt i bussen den lange vej til Chania.
Da vi nu havde bil kørte vi også en tur til Malia og genså ruinerne der. Dengang i 1987 gik vi der helt alene, bortset fra en lille sort hund som fulgte os hele vejen. Ingen entre, - bare sorte ruiner. Nu var der gravet meget mere ud og de nye udgravninger var overdækket med store tagkonstruktioner og vi skulle betale. Efter Malia kørte vi til Lasithi Sletten. Skøn tur over bjergene. Gjorde holdt i lille by og fik øl og mesedakia eller tapas til. Meget flot, - plejer kun at følge med når man bestiller ouzo.
Næste dag kørte vi til Heraklion. Ikke noget at skrive om, - skulle nok hellere være kørt til Agios Nikolaos.
Det blev en uge med masser af sol, dejlig mad, masser af Retsina og ouzo. Traveture og strandture med badning og pitstop med en kold øl og mere ouzo. Hele 2 aftener med optræden af kretensiske dansere og græsk dans for alle. Her mødte vi bl.a. russiske Angelina og hendes mor fra Kazan. Der var rigtig mange russere i Hersonnissos. De opfører sig pænt i modsætning til nordmændene som ikke er sjove i flok. Efter mange ferier på Samos var ferien på Kreta en anderledes ferie. Synes ikke forandringen i Hersonnissos var til det bedre og kan måske godt forstå at danske rejsebureauer ikke længere har hoteller i den østlige ende af byen. Ferien sluttede med en festlig middag på Taverna Anatoli. Lam a la Kostas. Vin og masser af ouzo. Mange kram til afsked. Havde vist lidt ondt i hovedet og blundede lidt i bussen den lange vej til Chania.
fredag den 5. september 2014
En verden af inspiration
Selv om jeg bruger internettet næsten daglig har jeg overset noget. Sikkert meget, - rigtig meget tror jeg. Man gror nemt fast i de samme sider og de samme interesser. Så en dag besøgte jeg min kreative datter Ulla og vi kom til at snakke om alt det man kunne lave selv. Prøv at søge på diy-sider (do-it-yuor-self). Havde aldrig hørt om det, men her var der mange spændende ting. Pinterest var også et godt sted at kigge sagde hun. Havde godt set Pinterests logo men aldrig klikket på det. Troede det var noget der lignede Facebook og Twitter. Det var det bestemt ikke. Her er inspiration til alt mellem himmel og jord. Ting du kan lave selv eller bare forundres over at andre kan. Gode ideer og fif lige til at bruge. Det er ligesom Pandoras æske, - man kan bare blive ved at lukke op og finde nye, spændende og inspirerende. Her tog jeg fejl! Pandoras æske er en hadegave fra Zeus. Så er det mere som Babuskadukkerne. Ligheden med Facebook er at man også på Pinterest kan støde på nogen man kender og det er jo sjovt at se hvad de interesserer sig for.