Dejlige dage i det svenske

Endnu en gang gik turen vort skønne hus i Påryd. Kørte i Pers Berlingo der som sædvanlig var proppet med ting vi ikke mente at kunne være foruden. Vejret var fantastisk så vi var næsten kun inde når vi skulle sove. Niels kom på besøg i 4 dage. Han ville gerne ud at se lidt så vi kørte til det idylliske Kristianopel hvor vi gik tur og spiste dejlig vaffelis. Kæmpeis til 25 svenske kroner. Herefter gik turen til Karlskrona hvor vi spiste frokost og gik på en cafe som Per kendte. Her fik vi kaffe og kage. Om lørdagen gik turen til Stadsmissionen i Kalmar hvor der som sædvanlig blev købt diverse ting til næsten ingen penge. Niels ville gerne se endnu mere, derfor kørte vi til Øland og spiste frokost i Borgholm. Kaffen tog vi hjemme i Påryd.

Inden alle udflugterne havde Niels dog slået græs, jeg havde beskåret diverse buske og træer og fjernet en frygtelig masse meterhøje brændenælder. Da Niels var kørt hjem blev sidste halvdel malet af huset, vi fik ordnet diverse brænde med savning, kløvning og stabling samt slået græs endnu engang alt imens der blev drukket spandevis af isvand, tyndt svensk øl, kaffe og selvfølgelig også medbragt vin. Alt blev indtaget udendørs i skyggen af parasollen som blev flyttet rundt efter solen. Efter 12 dage er vi nu tilbage i Danmark hvor solen stadig bager.

Dyrepasning med udfordring

I denne uge passer vi dyrene for Jeanette og Jan i Strø. Dyrene er 7-8 får, 2 heste (ponyer) 9 stk Herefordkreaturer, en hund og en kat. Samtidig pendler vi mellem Lejre og Strø da vores egen kat og blomster også skal passes. De første par dage gik det meget godt og dyrene opførte sig eksemplarisk. Det gjorde de til gengæld ikke onsdag. Jeg kom fra Lejre ved 14-tiden og vi skulle have frokost. Pludselig så vi 2 køer rende ude på markvejen ved siden af folden. Vi satte efter dem men de rendte så snart vi nærmede os. Vi blev enige om at spise vores frokost så kom de jo nok tilbage igen. Sådan gik det nu ikke. Pludselig så vi hele flokken vade tværs igennem naboens hvedemark med retning mod Strøvej. Nu var gode råd dyre. Prøvede at få fat i naboerne og ringede også til politiet. Ikke megen hjælp at hente der. Timerne gik og køerne kom og gik. Så var der nogen i folden og så var der ikke. Hvor var de kommet ud og hvordan skulle vi få dem ind.? Blev enige om at de nok selv fandt ind igen. Klokken ca. 23 troede vi alle var inde i folden og sad, meget trætte på terrassen og spiste meget sen aftensmad. Pludselig stod der en ko ude ved hegnet og gloede. Vi lod den være og gik i seng. Om morgenen fandt vi stedet hvor de var brudt ud og reparerede det nødtørftigt. Nu var der 2 køer ude. Dem jagtede de sidste 2 helt til sidst på eftermiddagen torsdag hvor det lykkedes os at få dem lokket ind i folden. Herefter gik vi hegnet efter igen og lavet rigtigt og går alle 9 og hygger sig i folden.

Hækklipning i Pandekagehuset

Vores hæk er som regel den sidste der bliver klippet. Først når Per er ved at være ret godt brugt efter at have klippet hække for andre i næsten en måned. Men han går effektivt til værks. Hækklipperen er smurt og saven slebet. Vi er ikke altid enige om hvad og hvor og hvor meget der skal klippes, snakker om det forinden. Men Per har et tricks. Han tager høreværn med radio på og så går han i gang. For at beskytte hørelsen selvfølgelig. Så er han ikke nem at råbe op og han er som sagt effektiv og før man når at få kontakt har han klippet det halve af det som jeg gerne ville have beholdt, f.eks. syrenen. Og når så det halve er væk ser det jo ikke godt ud længere og resultatet er at han bliver nødt til at klippe resten. Per er til lige linjer og jeg er til buede former hist og her. Nu forholder det sig jo heldigvis med hække og buske ligesom når man er blevet klippet for kort i nakken, - det gror ud igen. Eller som ræven sagde da de trak skindet af den, - alt er kun en overgang.