Om mig

Mit billede
Lejre, Denmark
Jeg hedder Kirsten. Bor i et gammelt stråtækt bondehus og har en dejlig sort kat der hedder Bandit. Jeg er levende interesseret i samfundet omkring mig. Elsker at rejse og gør det så tit som pengepung og arbejde tillader det.

tirsdag den 9. oktober 2012

Køb og salg af aktier


Fil:Boersen corner 2.jpg

Hvis man skal tjene på køb og salg af aktier skal man vist nok øve sig lidt. Det kan man jo f.eks. gøre ved at deltage i aktiespil. Det har jeg gjort flere gange. Har også prøvet at være nummer 3 ganske få dage før spillet sluttede, - og så væltede læsset. Ingen præmier til Kirsten. Nu er jeg med igen i TV2,s aktiespil, sådan bare for sjov. Heldigvis er jeg så nærig at jeg ikke sætter rigtige penge på spil, for jeg må konstatere at det nok ikke lige er der mine talenter skal findes. Men lad os nu se, - det kører jo et godt stykke tid endnu. Jeg skal nok sætte mig mere ind i finurlighederne. Indtil nu har jeg tabt ca. 2,5% af de fiktive 250.000 kr jeg har til rådighed. Det kunne jo være meget værre.

mandag den 1. oktober 2012

De kongelig priveligerede kroer i Danmark


I lørdags var jeg til min datters fødselsdag på Vossevang Kro. Det er en skøn gammel rødkalket idyl med stråtag. Det er en gammel landevejskro fra 1826. Den dog ikke så gammel som de kongelig priveligerede kroer. Dem er der 113 af i Danmark. Allerede i 1286 bestemte kong Erik Klipping, at der ved de danske kongeveje skulle oprettes kroer, hvor han kunne overnattede med sit følge, når han rejste rundt i sit rige. I 1396 besluttede Dronning Margrethe 1, at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil (40 km). Christian den II udstedte i 1521 en forordning, hvori det blev dekreteret, at der for hver anden mil skulle være en kro langs landevejen. Privelegiet bestod i at kroejeren fik lov til at brænde bændevin, brygge øl, samt bage brød- til salg -såvel i huset, som ud af huset. Endvidere fritagelse for borgerlige ombud, herunder også fritagelse for indkvartering af soldater. De fleste af de kgl. priveligerede kroer stammer fra  ca.1500 til 1750. Et par af de ældste kroer på Sjælland er Skomagerkroen og Osted Kro. I Jylland kan nævnes Kryb-i-ly Kro og Hvidsten Kro og på Fyn er der Langeskov Kro.

tirsdag den 25. september 2012

Hvornår er man gammel??

Ja hvornår er man gammel, - godt spørgsmål. Jeg plejer at hylde eller hælde til den teori at man ikke er ældre end man selv føler sig. Uanset hvad der står på dåbsattesten. Min dåbsattest er ikke jævnaldrende med mig. Bortset fra i dag. Jeg ved ikke om det er vejret eller bare årstiden, - at sommeren er forbi og mørket sniger sig ind på en. Eller er det fordi min ældste datter blev 50 år igår og skal fejres på lørdag på Vossevang kro? Glæder mig iøvrigt til festen. Idag er jeg bare en træt gammel kone. Men, - måske skinner solen og bringer lys igen imorgen.

lørdag den 22. september 2012

Til kamp mod edderkopperne

Der er noget som er helt sikkert når man bor i et stråtækt bondehus med synlige bjælker i hele huset. Det er edderkopper og spindelvæv. Masser af spindelvæv. Både ude og inde. Udenfor har Per taget sig af det. Med kost og gasbrænder. I passende afstand til stråtaget, - selvfølgelig. Inde ses det tydeligt når solen hænger lavt og skinner ind af de sydvendte vinduer. Her har jeg så taget kampen op sammen med Røde Marie, - vores Miele støvsuger. Tålmodigt støvsuget hele loftet, både langs bjælkerne og imellem dem og lidt ned af væggene og i hjørnerne. Det er som om luften i huset blev lidt renere, for der kan godt nok hænge meget støv i alle de spindelvæv!

onsdag den 19. september 2012

USA i mobilhome

C 19_6(3)lille

En tur i mobilhome skal planlægges i rigtig god tid. Dels for at få det mobilhome vi gerne vil have på det tidspunkt vi gerne vil afsted og også til den bedste pris. Derfor er vi så småt ved at resource omkring en tur til USA i september næste år. Vi skal finde ud af hvad det er vi gerne vil se, og ud fra det lægge en rute. Vi skal også beslutte hvor lang tid vi vil bruge på det og finde ud af hvad det koster, -sådan ca. For at få mere at vide om det har vi meldt os til et rejseforedrag, se linket her. http://determintur.dk/roadshow/ . Der er en masse godt at hente på denne side og forhåbentlig også til foredraget. Vores startsted ligger fast. Det bliver San Francisco hvor jeg har familie. Vi skal også indlægge en afstikker til Calgary for at besøge Pers fætter Gordon og hans kone Rose, når vi er færdig med at køre rundt i USA. Planer har vi nok af, - penge knap så mange, men det går jo nok alligevel. For oven over alting stråler Moder Sol!

onsdag den 12. september 2012

Kina kalder



At rejse er at leve.

Vi lever selvfølgelig også når vi er herhjemme i Lejre.
Ganske godt og behageligt. Dejligt hus. God kontakt til børn og børnebørn. Fritidsaktiviteter. Lidt arbejde af og til. Planlægning af nye rejser.

Vores næste store togt går til Kina engang i Januar. Så skal vi bl.a. ud at sejle på Yangtse, og vi skal se lidt af det centrale Kina og slutte af i Shanghai. Det glæder vi os meget til.

Inden da skal vi til Sverige i vores hus i efterårsferien sammen med nogen af børnene. Det glæder vi os også til. Det er jo vores andet hjem. Spændende at se om Ulla og Bo fik has på alle musene da de var derovre i sommerferien!

lørdag den 8. september 2012

Broer i solnedgang

Igår gik turen endnu engang til smukke Bogø. Var inviteret til middag hos Rikke, - Pers datter, som har denne fantastiske udsigt fra sin have. Udsigten veksler alt efter hvordan vejret er . Igår var det klart og fint vejr og så kunne man se både Farøbroen og Storstrømsbroen i baggrunden. At solnedgangen var så fantastisk smuk igår aftes var jo et plus mere så jeg måtte ud at tage endnu et billede til samlingen af billeder fra Danmarks smukkeste bro, - Farøbroen.